M E N U

INDLEDNINGEN

Slægten Vermehren har sit udspring i Nederlandene, hvor dens oprindelige navneform var en anden end den nuværende. Der findes omkring og før nedennævnte Paul talrige variationer af navnet som forekssempel:"von Mehren, "van der Mehren, "van der Meeren", "van der Meer", o.s.v.

"Meeren" betyder på nederlandsk - engene, det sumpede land, og må antages at hentyde til de egne, i hvilken slægten har levet, nemlig nederlandenes vandrige marskland.

Petrus Albertus von Launay, Genealogus, Cronologus, spansk minister har omkring 1677 udarbejdet en stamtalve over "Das hocharlige und sehr alte geschlechte: Van der Mehren. Dessen Wappen ist ein blaues Feld mit drei roten Pfälen in einem silbernen Felde" (Den adelige og meget gamle familie: Van der Mehren. Deres våbenskjold er et blåt felt med tre røde pæle i et sølvfelt.)

Stamtavlen er undertiden videreført af Vermehrenfamilien, og en  meget udførlig og fint skildret stamtavle er senest opdateret af Jørgen Vermehren i 1938.

H. W. Bissen - Buste af J.F.N. Vermehren - 1866 - Bronze. Støbt 1887-1890. Busten er placeret på Statens Museum for Kunst.

Det 16. århundrede bragte med Luthers reformation store religiøse omvæltninger i Europa. Slægten van der Mehren i Antwerpen havde tillige med andre kendte slægter dersteds, bekendt sig til den reformerte kirke, men grundet på franskkmændenes og spaniernes religionsforfølgelse under hertugen af Alba i årene 1566, 1576 og 1585 måtte disse slægter flygte fra nederlandene, efterladende deres ejendele. DanmarkSom ovenfor nævnt bosatte Phillippus van der Mehren sig i Hamborg. Herfra rejste en gren til Amerika og en anden ind i Danmark, hvor Nikolai Vermehren (Frederiks Vermehrens far) bosatte sig i Ringsted, hvor han oprettede en forholdsvis stor glarmestervirksomhed.


SLÆGTEN I DANMARK

Den danske gren nedstammer fra tre sønner af kastellan Johann Nikolaus Vermehren (død 1826) i Eutin (Oldenburg), og en af disse sønner var Peter Friedrich Nicolaus Vermehren (1793–1869), som rejste fra Tyskland ind i Danmark og bosatte sig i Ringsted som glarmester.


Der er dog ikke præcise kilder på hvilket årstal Peter Friedrich ankom til Danmark, men hans fødeår 1793 og status som glarmester i Ringsted indikerer, at indvandringen fandt sted i 1800-tallets første halvdel, sandsynligvis i begyndelsen til midten af 1800‑tallet, før Frederik Vermehren blev født i 1823.


Slægten Vermehren har dybe rødder i dansk kultur- og kunsthistorie, især kendt for sine markante bidrag til billedkunsten gennem flere generationer. Navnet forbindes i dag med både klassisk dansk malerkunst, kulturarv og en levende skabende tradition, der fortsat udvikles.

Den mest kendte skikkelse i slægten er Johan Frederik Nikolai Vermehren (1823–1910), en af den danske guldalders store malere. Han blev født i Ringsted og uddannet på Kunstakademiet i København. Med sine realistiske og stemningsfulde skildringer af det danske bondeliv var han med til at forme en national visuel identitet i en tid, hvor Danmark søgte sine kulturelle rødder.

Frederiks sønner, Gustav Vermehren og Sophus Vermehren, videreførte slægtens kunstneriske tradition. Gustav virkede som både maler og professor, mens Sophus arbejdede som portræt- og dekorationsmaler og var anerkendt som tegnelærer. Sophus blev gift med Yelva Vermehren, en talentfuld blomstermaler, der var aktiv i sin samtid og bidrog med værker præget af stor teknisk kunnen og sans for naturens former.

Deres søn, Martin Vermehren (1905–1965), blev også uddannet maler og arbejdede i det 20. århundredes begyndende modernistiske tradition, dog med respekt for familiens klassiske udgangspunkt. Med ham levede den kunstneriske linje videre i nye tider.


Sideløbende med Frederik Vermehrens linje står hans bror, Edvard Theodor August Vermehren (1830–1891), der blev uddannet jurist og virkede som overretsassessor. Selvom han ikke selv var kunstner, videreførte hans gren af familien den kulturelle og intellektuelle tradition.

I dag repræsenteres denne gren af Axel Vermehren (1952 -, oldebarn af Edvard Vermehren. Axel har selv videreført den kunstneriske åre, og føjer i dag et moderne og personligt udtryk til slægtens kunstneriske arv.


Om mig selv – Axel Vermehren

Jeg blev født i 1952 med efternavnet Konradsen, men valgte i 1997 - efter aftale med familien at tage min moders fødenavn Vermehren. Jeg er uddannet i forsvaret med ca. 43 års års tjeneste, heraf bl.a. 20 års tjeneste på Frederiksberg Slot. Jeg er i dag pensioneret linjeofficer fra Den Kongelige Livgarde – en institution med stærke traditioner, æstetik og disciplin. Men længe før uniformen og officerslivet kaldte, var min identitet formet af noget andet: kunsten.

Jeg begyndte at male allerede som treårig og har gennem hele livet arbejdet med billedkunst og design som en passion, et kald – og måske også som et naturligt led i min families historie.

Jeg har modtaget undervisning hos professor Ove Haase, som selv var elev af Gustav Vermehren, og dermed står jeg i direkte forlængelse af den klassiske danske malerskole. Jeg har også haft glæde af læring og sparring fra kunstneren Mogens Zieler, som samtidig var min fars fætter og en inspirator i min tidlige udvikling.

Min debut som kunstner kom i form af et vægmaleri til Kildegård Gymnasium, og siden har jeg arbejdet med både maleri, design og rumlig kunst. Jeg har blandt andet designet lamper til Frederiksberg Slot, hvor både funktion og æstetik skulle forenes i historiske omgivelser.

I dag arbejder jeg fra mit atelier og udstiller via min platform Art and Gallery, hvor jeg viser et udvalg af mine værker – ofte inspireret af natur, lys, form og arkitektonisk balance. Jeg værdsætter det håndværksmæssige, det historiske og det personlige i kunsten – og ser det som min opgave at bære noget videre, men også at skabe noget nyt.


TIDSLINJE FOR MIGRATION

Periode                                Begivenhed

ca. 1580                                     Paul Vermehren flygter fra Brabant til Tyskland (Hamburg, Lübeck)                                                           under reformationens folkevandringer.

1600‑1700‑tallet                        Slægten opbygger position i Lübeck som borgerskab/patriziat.

Ca. 1800‑talets begyndelse     Tre sønner af Johann Nikolaus fra Eutin migrerer til Danmark.

                                                    Peter Friedrich Nicolaus Vermehren (f.1793) bosætter sig i Ringsted                                                            som glarmester.

12. maj 1823                              Frederik Vermehren fødes i Ringsted – nu 3. generation i Danmark.

EN TIDSLINJE 

Et meget kort rids af de væsentligste navne i slægtsgrenen, der vandrede ind i Danmark er som følger:

Heinrich van der Mehren (Født omkring år 1230) )
Johannes van der Mehren                                       )
Johannes van der Mehren                                       ) 
Johannes van der Mehren                                       )
Johann van der Mehren                                          )
  ( Nederlandene 
Johann van der Mehren                                          )
Johannes van der Mehren                                       )

Johann van der Mehren                                          )
Johannes van der Mehren                                       )
Phillippus van der Mehren (Flygter til England p.g.a. reformationen og vender tilbage til Nederlandene, hvorefter han med sin familie rejser til Tyskland og bosætter sig i Hamborg)

Paul von der Mehren                                             )
Paul von der Mehren                                             )
Johann Vermehren                                                 ) 
( Tyskland
Johan David Vermehren                                        )
Johan Nicolaus Vermehren                                   )

Peter Friederich Nicolaus Vermehren                   )  
Johan Frederik Nikolai Vermehren og                  ) ( Danmark
Edvard Theodor August Vermehren                     )

Axel Vermehren                                                    )

SLÆGTENS VÅBENSKJOLDE

Hvad det af slægten Vermehren nu anvendte våben(segl, bomærke), angår, har det endnu ikke været muligt nøjagtigt at fastslå dets alder.

Petrus Albertus von Launay, Genealogus, Cronologus, spansk minister har omkring 1677 udarbejdet en stamtalve over "Das hocharlige und sehr alte geschlechte: Van der Mehren. Dessen Wappen ist ein blaues Feld mit drei roten Pfälen in einem silbernen Felde" (Den adelige og meget gamle familie: Van der Mehren. Deres våbenskjold er et blåt felt med tre røde pæle i et sølvfelt.)

Det findes spredt vidt omkring i forskellige slægtsgrene og er i hovedsagen ens overalt, men stærkt varieret. Enkelte steder mangler kronen over hjelmen. I Lübeckergrenen kendes det med sikkerhed et par hundrede år tilbage i tiden. Det beskrives som følger:


3 gyldne aks på blå bund, spirende frem fra jorden (grøn). Ovalt felt. Hjlem, krone og herover 3 gyldne aks. Hjelmpryden er blå og gylden.


Slægten er i gennem tiden blev opdelt i 3 slægtsgrene, hvoraf den ene er bosat i Danmark og som dette afsnit omhandler, i mens en 2. slægtsgren udvandrede til Amerika. Den3 . slægtsgren er fortsat bosat i Tyskland, omend der er tvivl om at nogen fra denne gren er udvandret til Spanien.

Vermehren,Slægten, der skal stamme fra Brabant, kom til Stade i Nordtyskland i slutningen af 1500-tallet. De danske linjer af slægten nedstammer fra tre sønner af kastellan hos storhertugen af Oldenburg Johann Nikolaus V. (-1826) i Eutin. Glarmester i Ringsted Peter Friedrich Nicolaus V. (1793-1869) var en af disse sønner.

Våbenskjold fra slægten omkring Hamborg  ca. 1656

Paul Vermehren, borger i Lübeck i 1656.

Epitafium i Sct. Annen Kirke i Lübeck.

(Epitafium = gravskrift på kirkevæg eller graven)

Våbenskjold fra slægten omkring Lübeck  ca. 1677

Nicolaus Ver Mehren ("Tavlens Claus"), 28. december 1677 Epitafium i Sct. Annen Kirke, Lübeck.

(Epitafium = gravskrift på kirkevæg eller graven)

Borgkirken er den eneste middelalderlige kirke i Lübeck, som ikke længere eksisterer. St. Annen-Museum opbevarer det, der blev reddet fra kirken.
www.Lübecker Museen Hansestadt Lübeck - St.Annen-Museum

Våbenskjold fra slægtsgrenen von Mehren.

3 kløver ved siden af hinanden ledsaget af tre, 2 – 1, roser.
(Der er tvivl om rigtigheden)

Våbenskjold fra slægtsgrenen Vermehren.

3 aks ved siden af hinanden på toppen af en ridderhjelm.  En blomsterkrans omringer et monogram.

Det vides at min bedstefar sognepræst Axel Vermehren tegnede dette monogram, som jeg i dag anvender.

Dette våbenskjold er tillige lavet som stempel, som jeg bl. a. anvender i mine lakssegl bagpå mine malerier.

Privatlivspolitik

OK