MENU

Johannes Vermeer (eller Jan Vermeer og i samtiden Joannis ver

Meer, Johan Vermeer og Joannis van der Meer; 31. oktober 1632 -

15. december1675) var en nederlandsk kunstmaler, der regnes som

en af den nordeuropæiske baroks mest talentfulde malere. Han var

aktiv i den Den hollandske guldalder, hvor landet var inde i en

periode af uset politisk, økonomisk og kulturel storhed.


Kun 35 malerier er med sikkerhed malet af Johannes Vermeer.

Det måske mest berømte er "Pige med perleørering" (også kaldet

Nordens Mona Lisa). Vermeers malerier er i dag udstillet på bl.a.

Rijksmuseum i Amsterdam; Mauritshuis i Den Haag; Kunsthistorisches MuseumiWien; Städelsches Kunstinstituti Frankfurtog Gemäldegaleriei Dresden, men er ikke repræsen-teret på danske museer.


Vermeer begyndte med historiske motiver, men vendte sig mod genrebilledet. Han spe-cialiserede sig i interiørscener fra middelklassens liv og var en moderat fremgangsrig provinsiel genremaler. Tilsyneladende aldrig særligt velstående - måske fordi han malede så få malerier - efterlod han gæld ved sin død.


LIV

Den 31. oktober 1632 blev Johannes døbt i den reformerte kirke. Faren, Rejnier Janszoon, var fra middelklassen og arbejdede med tekstiler: silke og caffa (en blanding af silke og bomuld eller uld). Som lærling i Amsterdam boede Reijnier på det fashionable strøg Sint Antoniebreestraat, hvor også malerne boede. I 1615 giftede han sig med Digna Baltus, og i 1620 fik de en datter,Gertruy. I 1625 sloges Reijnier med en soldat Willem van Bylandt, som døde fem måneder efter af sine sår. Reijnier var begyndt at handle med malerier, og i 1631 lejede han værtshuset Den flyvende ræv. I 1641 købte han "Mechelen" et større værtshus på torvet opkaldt efter den belgiske by. Det var en betydelig økonomisk byrde. Da Vermeer senior døde i 1652, fortsatte sønnen farens kunstforretninger.


FAMILIE OG BØRN

I 1653 ægtede Johannes Reijnierszon Vermeer i stilhed Catherina Bolnesi den fredelige nabolandsby Schipluiden. Catherina var fra en katolsk familie, i modsætning til de fleste i Nederlandende, der bekendte sig til calvinistisk kristendom. Det er sandsynligt, at Johannes Vermeer konverterede til katolicismen efter Catherinas mor Maria Thins' ønske. Maria Thins syntes selv at have været dybt religiøs. Han blev som Maria Thins begravet i den protestantiske kirke. Han malede mellem 1670 og 1672 "Allegori over den katolske tro", en refleksion over troen på nadveren. Maleriet kan have været et bestillingsværk fra en katolsk mæcen eller fra den nærliggende, næsten skjulte (schuilkerk) jesuitkirke, som Maria Thins havde et nært forhold til. Der er omstændigheder, der tyder på, at Vermeer brød med sin familie som følge af sin konvertering.

Johannes og Catherinas fik fjorten børn, hvoraf tre døde, før de blev døbt (optegnet som "barn af Johan Vermeer"), og mellem 1653 og 1660 flyttede den nye familie og den hastigt voksende børneflok ind i Maria Thins rummelige hus på Oude Langendijk, hvor Vermeer fik atelier på anden sal. Testamenter, som er skrevet af slægtninge, nævner ti børn: Maria, Elisabeth, Cornelia, Aleydis, Beatrix, Johannes, Gertruyd, Franciscus, Catharina og Ignatius. Adskillige af navnene var bibelske, og sandsynlig blev den yngste, Ignatius, opkaldt efter grundlæggeren af jesuittordenen.

I 1672 blev Nederlandene ramt af etrampjaar– etannus horribilis med krig og ruin.Ludvig af Frankrig invaderede de Forenede Nederlande sydfra (Den fransk-hollandske krig), og fra vest angreb en engelsk flåde og to tyske biskopper (Den tredje anglo-nederlandske krig) og forårsagede mere ødelæggelse. Mange indbyggere gik i panik; domhuse, skoler, butikker m.m. lukkede. Der gik adskillige år, før det begyndte at lysne. Maria Thins, der var forholdsvis velhavende og sandsynligvis i betragtelig grad havde understøttet familien økonomisk, led i den forbindelse et stort tab, da hendes ejendom i nærheden af Schoonhoven blev oversvømmet for at forhindre den franske hær i at krydse den hollandske vandlinje. Det betød manglende lejeindtægter.


I 1674 foretog Vermeer adskillige forretningsrejser på vegne af Maria Thins til Goudaog senere tilAmsterdam. I Amsterdam snød han hende sandsynligvis, idet han lånte et større beløb ved uden hendes vidende at bruge hende som kautionist. Vermeer havde store økonomiske problemer og døde kort efter – ifølge hans kone som følge af den dårlige økonomi. Den 15. december blev han begravet i den protestantiske gamle kirke. Hans kone angav, at hans tidlige død skyldes de mange økonomiske bekymringer forårsaget af kunstmarkedets kollaps, som havde undergravet hans økonomi

både som kunsthandler og som kunstmaler. Da hun nu stod til-

bage med 11 uforsørgede børn og uden understøttelse, anmode-

de hun retten om at befri hende for Vermeers gæld. Til at bestyre

boet udpegede rådhuset Anton van Leeuwenhoek. Opgørelsen

viste, at huset havde otte værelser på første sal, fyldt med male-

rier, tegninger, tøj og møbler m.m. I ateliet var der to stole, to

staffelier, trepaletter, ti lærreder, et skrivebord, et egetræsbord

og en mindre træskab med skuffer. Nitten af Vermeers malerier

var testamenteret til hans kone Catharina og hendes mor. Hun

solgte to af billederne til bageren Hendrick van Buytenfor at

betale en stor gæld (for brød eller lån).


Maria Thins døde i 1680 og blev begravet ved siden af Johannes Vermeer i den gamle kirke. Catherina døde i 1687 under et besøg hos sin datter Maria Vermeer.


BØRN

Ingen af deres børn synes at være blevet kunstnere.

  • Maria Vermeer (ca.1654- efter1713) Antagelig opkaldt efter Maria Thins. Maria Vermeer var muligvis model forPigen med perleøreringen. I juni 1674 giftede hun sig med Johannes Gilliszoon Cramer, søn af en velstående silkehandler. Ægteskabet blev efter traditionen indgået i Schipluiden og sandsynligvis ved en katolsk ceremoni. De fik fire børn, Maria Cramer (f.1683) og sønnerne Aegidus Cramer (f.1685), Aegidus Cramer (f.1687) og Aegidus Cramer (f.1690) – grunden til, at alle tre sønner fik samme navn, er, at den første døde inden den næste blev født. Den sidste og overlevende søn blev døbt i Jesuitmenigheden i Delft. Datteren Maria blev i1715gift med Hugonis ('Hugo') Carolus van der Velde og fik fire børn: Jacobus Joannes van der Velde (f.1717), Maria Theresa van der Velde (f.1719), Joannes van der Velde (f.1721) og Hugo van der Velde (f.1727) – alle døbt i Delft. Af de syv af Johannes Vermeers døtre var det kun Maria og Beatrix, der blev gift.
  • Elizabeth ('Lijsbeth') Vermeer (f.1657-efter1713) Opkaldt efter Maria Thins søster, der var nonne iLouvain. Har muligvis poseret forPigeansigt
  • Cornelia Vermeer (1659-27. december1660). Begravet iden gamle kirke i Delft.
  • Aleydis Vermeer (1660-1749iHaag). Døde tilsyneladende i fattigdom.
  • Beatrix Vermeer. (1661-1702) Måske opkaldt efter sin oldemor Beatrix Gerrits Voucks (c.1585-c.1656) Gift i 1685 med Johan Christophorus Hopperus fraBøhmen. De fik datteren Elisabeth Catharina Hopperus (f. ca.1685)
  • Johannes Vermeer (f.1663) deres sjette barn og første søn. Tilsyneladende advokat iBruges. Gift med Maria Anna Frank (f. ca. 1663). De fik en søn Johannes Antonius ('Jan') Vermeer, der blev opfostret af Maria Vermeer i Delft, hvor han giftede sig med pige derfra og flyttede tilLeidenog fik fem børn, der blev katolsk døbt. Børnene var Johannes Vermeer (f.1715), Maria Janse Vermeer (f.1716), Jacobus Vermeer (f.1719), Jacobus Vermeer (f.1722), Cornelia Vermeer (f.1725)
  • Gertruy Vermeer (1664-efter1713) Sandsynligvis opkaldt efter Johannes Vermeers eneste søster, 1620-1670.
  • Franciscus Vermeer (1665– efter1708) overlæge iCharlois, en landsby syd forRotterdam, gift omkring1690med Maria de Wee.
  • Dødfødt eller tidligt dødt barn (1667) Navn og køn er ukendt. Begravet iden nye kirke i Delft.
  • Dødfødt eller tidligt dødt barn (1668) Navn og køn er ukendt. Begravet i den gamle kirke.
  • Catharina Vermeer. (f.1669) Sandsynligvis opkaldt efter sin mor.
  • Ignatius Vermeer. (1672– efter1713) Sandsynligvis opkaldt efterIgnatius Loyola, grundlæggeren af jesuittordenen.
  • Dødfødt eller tidligt dødt barn (1673) Navn og køn er ukendt. Begravet i den gamle kirke.
  • Et fjortende barn (1674-1678). Navn og køn er ukendt. Begravet i den nye kirke


Historien om Johannes Vermeer maleri - klik her

Tilbage til Johannes Vermeers forside.


Johannes Vermeers gravsten

Johannes Vermeer

Privatlivspolitik

OK