Gustav Vermehren (født 28. december 1863 i København, død 2. september

1931, Skt. Elisabeths Hospital i København) var en dansk genremaler og søn

af Johan Frederik Nikolai Vermehren.

Døbt den 8. fenruar 1864 i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. 

Han var bror til bl. a. maleren Sophus Vermehrenog lægen Frederik Fermehren.

Gustav elev af sin far,  Frederik Vermehren, og var på Kunstakademiet1881-

1891. Gustav udstillede fra 1888 sine landskaber og genrebilleder i faderens

stil på Charlottenborg, var kunstanmelder ved Vort Land og 1893-1912 in-

spektør for kongens private malerisamling. I 1900 stiftede han Foreningen

for National Kunst, og fra 1892 drev han sammen med broderen Sophus en

forberedelsesklasse til Kunstakademiet.

Karriere som maler

Efter at have gennemgået malerlære ogDet tekniske Selskabs Skolevar han

elev af Kunstakademiet fra oktober1881til maj1887. I1888 debuterede han 

som udstiller på Charlottenborg med Et interiør og vandt1889 den Neuhausenske Præmie for et københavnsk gadeparti, Landemærket;1891 fik han efter at have udstillet et Parti fra den gamle klostergård i Helsingør samt et par genremalerier og et mandsportræt en rejseunderstøt-telse af Akademiet. I de følgende år udstillede han såvel genrebilleder – af hvilke et interiør med figurer, En kræsen rad, i 1893 blev erhvervet til Statens Museum for Kunst– som et enkelt blomstermaleri,Roser,1895. 1908 modtog hanSerdin Hansens Præmie for Bedstemor begynder at komme sig.

Gustav fik flere gange understøttelse fra Akademiet og fra Den Raben-Levetzauske Fond. Fra 1893 til1912 var han inspektør ved kongerne Christian IX og Frederik VIII's private maleri-samlinger, og i en række af år leverede han kunstanmeldelser til dagbladet Vort Land. Han var sekretær ved den af ham stiftede "Foreningen for National Kunst". Fra1892 ledede han i forening med sin broder Sophus Vermehrenen forberedelsesskole til Kunstakademiet.

Konservativ kunstholdning

Vermehren fastholdt hele livetguldalderensmalemåde i kombination med et nostalgisk-sentimental motivvalg i stil medCarl Bloch, hvilket gjorde ham til en af de mest konservative kunstnere i sin tid. Vermehrens behandling af genremaleriet med motiver fra landet står derfor i markant kontrast til fxL.A. Rings.^[1]Denne konservatisme fik også udtryk i "Foreningen for National Kunst", som modarbejdede de nye ikke-naturalistiske strømninger i maleriet.

Ægteskaber

Gustav blev  gift første gang 20. oktober 1888 i Holmens Kirke i København med Louise Borchsenius (2. marts 1862 i Næstved– ?), datter af købmand, agent Carl Vilhelm Ferdinand Valdemar Borchsenius (1829-1897) og Henriette Marie (født Fuglede i 1836). Ægteskabet blev opløst i 1902.

Gift anden gang 8. maj 1906 i Nordrup Kirke ved Ringsted medFrede Christine Rasmussen (født marts 1882 i Lundeborg, død 22. maj 1933 i Roskilde), datter af godsforvalter påBroholm, senere påGiesegård, Rudolph Laurids Rasmussen og Emanuella (Ella) Marie Thomsen.

Gustav Vermehren er begravet på Hvalsø Kirkegård.

Gustav blev i 1925 benådet med Ridder af Dannebrog af

Kong Christian X..

Det Konservative arbejde.

Den 6. december 1882 stiftede  Gustav Vermehren og hans to brødre,  direktør Niels Vermehren og sparekassebogholder Johannes Vermehren den  Den Konservative Klub. Det var Gustav Vermeh-rens varme nationale interesse, der bar den nystiftede klub gennem den første trængselstid, selv om det blev broderen Johannes Vermehren, der blev klubbens første formand.

Den Konservative Klub er således ældre end Det Konservative Folkeparti – ja, vistnok den ældste egentlige politiske forening i Europa.

Tanken med Klubbens stiftelse var i første række at samle unge højremænd til værn for kronens ret og til at arbejde for forsvarssagen, i overensstemmelse med datidens politiske problemer. For at vise deres store fremskridtsvenlighed antog de navnet ”Den Konservative Klub”, da betegnelsen konservativ dengang angav det største frisind og de mest yderliggående standpunkter.

Journalistisk arbejde.

Fra 1900-1904 var Gustav Vermehren kunstanmelder på avisen Vort Land. Det var en dansk avis, der udkom 23. september 1896 – 31. maj 1919 og havde tilknytning til Højre og siden det Konservative Folkeparti .

Gustav Vermehrens elever.Nedenfor er beskrevet nogle af de elever Gustav Vermehren underviste på Kunstakademiet og som senere er blevet kendte malere.

Om kunstmaleren Oluf Høstskrives der bl. a.

Kunstmaleren Oluf Høst forbinder vi med Gudhjem på Bornholm. Her malede han sine kendte motiver og her ligger hans museum.
Men det er nok ikke så kendt, at Høst boede et par år i Dragør, og at der findes flere malerier fra hans tid her.
Oluf Høst blev født i 1884. Han kom tidligt til søs, og inden han fyldte 20, havde han været i verden rundt og set Rusland, Amerika og Kina.

Hos Vermehren i København
Det var dog malerhåndværket, der blev hans fag. Indtil videre, i hvert fald, for allerede under læretiden, søgte Oluf en friplads hos Gustav Vermehren i København.

I vintrene 1905-08 fulgte den unge kunstner således undervisning hos Gustav Vermehren, som malede genrebilleder i konservativ stil og med forkærlighed for den ældre kunst. Efter en ganske kort periode på Kunstakademiet i 1909 orienterede Høst sig i vintrene 1910-11 og 1911-12 i mere moderne retning på Kunstnernes Studieskoler under Johan Rohde.

Hos Vermehren mødte han en anden elev, Hedvig Wiedemann, og de to blev hurtigt forelskede – og efter et par år også forlovet. Hedvigs far havde en charcuteri-virksomhed på Christianshavn.

Hans speciale var pølser, som blev solgt fra en flåde af pølsevogne, der var opstillet i byer over hele landet.

Wiedemann var ganske velhavende, og var derfor i stand til at understøtte sin kommende svigersøns drømme om en karriere som kunstmaler.

Kunstmaler Oluf Hartmann (link)

Familien Hartmann var en meget kulturel familie, hvor musik, kunst, litteratur og rejser spillede en afgørende rolle. Familiemedlemmerne omfattede bl.a. de to komponister, faren Emil Hartmann (1836-98) og farfaren J.I.P. Hartmann (1805-1900), samt de to børn, kunstneren Oluf Hartmann (1879-1910) og den senere godsejer og socialfilantrop, Bodil de Neergaard (1867-1959) fra herregården Fuglsang på Lolland.
Et lysende kunstnerisk talent

Det er en del af disse værker, som vi nu har fornøjelsen af at sælge på auktion. Langt de fleste af dem er udført af Oluf Hartmann. Han afslørede allerede som barn sit kunstneriske talent og blev som ung elev af Sophus og Gustav Vermehren. I årene 1896-1902 dygtiggjorde han sig på kunstakademiet i København og afsluttede sin uddannelse på Kristian Zahrtmanns malerskole i 1904. Oluf Hartmann arbejdede primært med den bibelske motivverden, men motiver hentet fra landskabet omkring søsterens herregård ved Skejten fandt også vej til hans værker – de samme omgivelser, som Olaf Rude senere indfangede i sine velkendte landskabsmalerier, der i dag hænger i Folketingssalen på Christiansborg.

Professor Ove Malmborg Haase

Gustav Vermehren indprentede sine elever, at de – ved udendørs studier - altid skulle placere sig i skyggen. Farverne ville ellers blive for mørke og kunne ikke virke ved senere ophængning i købernes stuer. Dette råd har Ove M. Haase fulgt i en række billeder, hvor maleren/beskueren ser fra skyggen ud i lyset, - som netop lyser ekstra meget op på grund af kontrasten til mørket.

Han blev i 1914 elev af Gustav Vermehren på dennes malerskole i København. Malerskolen var oprettet som et alternativ til undervisningen på Det Kongelige Danske Kunstakademi som - i følge Ove M. Haase - var blevet for modernistisk!

”Fordybelsens mester” blev han kaldt maleren Ove Malmberg Haase, født i 1894, og en årrække bosat ved Lundby på Sydsjælland.

Blomstermaler blev han i øvrigt ved et tilfælde. I sin iver efter at afprøve sin kunnen indenfor forskellige motivkredse, kastede han sig tilfældigt over en buket roser. Han fik efterfølgende ros af sin lærer, som konkluderede, at det netop var på dette felt, at Ove M. Haase havde sin styrke.

Roser i vase (1935)

Ove M. Haase kunne være flere år om at male et blomsterbillede. Han var afhængig af at kunne studere de rigtige blomster og måtte derfor male disse i deres ofte korte sæson. Netop derfor virker billederne sansede og fremstår som ægte dokumentation. Blandt hans mange beundrere var Dronning Alexandrine.

Sideløbende med blomstermaleriet vedblev Ove M. Haase at male landskaber og landsbymiljøer. Også portrætter og genrebilleder med figurer blev det til. På Rønnebæksholm kan der også ses eksempler på disse motivtyper.