Dagbog

Mine lærere undervejs.

Det starter i 1958

Maleren Ove Haase, der boede i Lundby - i ejendommen til højre for Coma på Lundby Hovedgade, malede flere motiver fra Møllergaarden. Blandt andet dette her.

Lidt om Professor Ove Haase (elev af Gustav Vermehren)  

"Fra 1968 til 1977 modtog jeg en række enetimer hos professor Ove Malmberg Haase. En række lærerige og inspirationsrige timer, der tog udspring i professor Ove Haase´s elevtid ved Gustav Vermehren malerskole". Det blev sammenlagt til 3 års uddannelse under Over Haase. 

”Fordybelsens mester” blev han kaldt maleren Ove Malmberg Haase, født i 1894, og en årrække bosat ved Lundby på Sydsjælland. Han døde i Roskilde i 1989.

Han blev i 1914 elev af Gustav Vermehren på dennes malerskole i København. Malerskolen var oprettet som et alternativ til undervisningen på Det Kongelige Danske Kunstakademi som - i følge Ove M. Haase - var blevet for modernistisk!

Gustav Vermehren indprentede sine elever, at de – ved udendørs studier - altid skulle placere sig i skyggen. Farverne ville ellers blive for mørke og kunne ikke virke ved senere ophængning i købernes stuer. Dette råd har Ove M. Haase fulgt i en række billeder, hvor maleren/beskueren ser fra skyggen ud i lyset, - som netop lyser ekstra meget op på grund af kontrasten til mørket.

Blomstermaler blev han i øvrigt ved et tilfælde. I sin iver efter at afprøve sin kunnen indenfor forskellige motivkredse, kastede han sig tilfældigt over en buket roser. Han fik efterfølgende ros af sin lærer, som konkluderede, at det netop var på dette felt, at Ove M. Haase havde sin styrke.

Ove M. Haase kunne være flere år om at male et blomsterbillede. Han var afhængig af at kunne studere de rigtige blomster og måtte derfor male disse i deres ofte korte sæson. Netop derfor virker billederne sansede og fremstår som ægte dokumentation. Blandt hans mange beundrere var Dronning Alexandrine.

Sideløbende med blomstermaleriet vedblev Ove M. Haase at male landskaber og landsbymiljøer. Også portrætter og genrebilleder med figurer blev det til. På Rønnebæksholm kan der også ses eksempler på disse motivtyper.

Lidt om maleren Mogens Zieler (min fars fætter).

Mogens Zieler blev født i København i 1905 som yngste søn af en søofficer.
Han begyndte at male allerede som dreng. Nedenstående illustration viser hans første, vellykkede forsøg på et lærred, og fra da af var han sikker på at han ville være maler.
At H.C. Andersen var en fremragende billedkunstner, er efterhånden almindeligt kendt - Zieler opdagede det allerede i 1927!
Zieler studerede også grafik og fresco-maleri på Kunstakademiet.
Mogens Zieler debuterede i 1926 på Kunstnernes Efterårsudstilling.
Samme år blev han tilknyttet Cai M. Woels Forlag som illustrator, en funktion han efterhånden udvidede til at omfatte kontrollen med alle aspekter af bogens fysiske fremtræden: Zieler blev bogkunstner!
Efter hans egen opfattelse var bogkunst-karrieren sekundær i forhold til maleriet; når publikum kunne have den omvendte opfattelse, skyldes det nok hans bogillustrationers robuste og markante stil. Blandt de mange forfattere der blev udgivet i Zielers fornemme udstyr kan nævnes: Walt Whitman, H. C. Andersen, Karen Blixen, F. Voltaire; også ældre værker som f. eks. de orientalske digte "Gilgamesh" og "Sakuntala", for ikke at nævne "Tusind og Een Nats Eventyr" og Æsops fabler, som han prægede med sin streg.
Zieler blev gift med Bennie i 1930.
Senere samme år rejste det unge par ud i Europa for at bese de gamle mestres værker på de store malerimuseer. Det blev lidt af et antiklimaks: Zieler følte indtrykkene som direkte hæmmende for hans egen kreativitet.
Senere mente Zieler nok selv, at han alligevel kunne øse af erfaringerne fra denne rejse, blot tog det nogle år før indtrykkene kunne bundfælde sig til en brugbar form.
I 1939 rejste Mogens og Bennie Zieler til Fjernøsten, hvor de bl. a. besøgte Java, Bali og Celebes.
Paradoksalt nok - og derfor typisk for Zieler! - var disse forholdsvis mere eksotiske påvirkninger langt mere umiddelbart frugtbare for hans skaben. I årtier efter rejsen kunne han male billeder, baseret på skitser og sin eminente hukommelse, der så ud som om de var lavet på stedet.
På dette tidspunkt blev Zieler interesseret i den skotske højlandssækkepibe og dens musik. Det blev en altopslugende, smitsom passion, der i vid udstrækning influerede på hans liv og billedkunst - klik på linket for at møde
"Piper Zieler"
Disse "Halvtredie løve" er fra Zielers meget instruktive bog om "Løvejagt i Jylland" - et hovedværk.
Dengang i fyrrerne blev de store, københavnske søndagsaviser produceret i et forholdsvist adstadigt tempo, hvilket åbnede mulighed for at bringe vellykkede og overbevisende farve-reproduktioner. Herunder en illustration af den traditionelle "dansende pinsesol", der prydede forsiden af et stort dansk dagblad.
Blandt de mange andre opgaver der blev Mogens Zieler til del, har rum- og bygningsudsmykninger en fremtrædende plads.
De følgende mange år delte Mogens og Bennie deres tid mellem lejligheden i København og et lille, men pragtfuldt sommer-atelier i Sondrup ved Horsens.
Om vinteren arbejdede Zieler med grafik og bogillustrationer, mens sommeren gik med rideture i landskabet, skitsering, maleri, og tegninger som Bennie kunne lægge til grund for de billedtæpper, hun vævede, og som blev et berømt supplement til hendes mands allerede legendariske lærreder.
Det smukke, kuperede terræn omkring Horsens Fjord med de mange småskove leverede inspiration til Zielers mange skov-billeder, og billeder af de vilde dyr og planter.
Mogens Zieler levede lykkeligt sammen med Bennie, deres dyr og mange venner til godt ind i halvfjerdserne, hvorefter livet ikke længere var særlig nemt.
Han havde meget svært ved at forholde sig til at han skulle herfra, fordi han havde så meget at leve for. Han følte, at han stadig var midt i en læreproces, så meget endnu han gerne ville forstå, der var så meget han gerne ville give. Generøsiteten var et fremherskende træk hos ham.
Engang i de gode år sagde Zieler i et interview med journalisten C. F. Garde, at han med sin kunst ville vise, at glæden er større end sorgen. Og ingen vil nægte, at hans billeder for langt størstedelens vedkommende udstråler vitalitet og livsglæde. Men selv om han kunne synes nær det høje mål, tog sorgen alligevel magten i hans liv. Nemesis var grum. Han mistede Bennie under dramatiske omstændigheder, et tab han aldrig forvandt, og i hans sidste år svigtede både glæden og den skabende evne ham, indtil han syg og udmattet døde i 1983.
Men den uudtømmeligt rige fond af kunstnerisk skaberglæde som han i sine billeder og bøger efterlod os andre - den vil altid bestå!

| Svar

Nyeste kommentarer

24.10 | 09:01

Hej!
Jeg har en lille bog med titlen "Tegn cirkler i sandet" af Paul Vermehren. Er han af denne slægt, og findes der et billede af ham?

16.09 | 08:54

Kære hr. Axel Vermehren, jeg købte et billede af din far Martin Vermehren på et loppemarked i Berlin. Nu efter noget tid vil jeg sælge billedet på eBay, jeg op

01.08 | 09:36

Vi har købt et sommerhus på Bornholm, hvor er maleri af klitter og vand fulgte med. Signatur AV66. Kan det være dig?
Mvh

28.05 | 16:59

Noget som mig