Emil Vermehren
Emil Vermehren, søn af Sofus og Yelva Vermehren, sønnesøn af Frederik Vermehren.
Der er skrevet følgende:
Emil Vermehren var født i 1905, uddannet læge og hospitalslæge i København. Han var medstifter af Dansk Sundhedstjeneste i Sydslesvig efter krigen og blev senere direktør for en medicinalvarefabrik. Derimod (fortsat fra "Knud Meister") var den "kriminelle" karriere for Emil Vermehren (død april 1990) helt anderledes. Først som pensionist fik han tid og overskud til at skrive kriminalromaner.
Det blev til tre bøger, der vel nok blev lidt overset, nemlig Sidste sekund (1974), Tavshedens mur (1974) og Offer og hævn (1980). Herudover kom en bog om et ungt menneskes pubertetsproblemer, Linda og foråret (1983). De er, som man kunne vente, præget af deres forfatters liv som læge og humanist - og dennes alder, livserfaring og livsindstilling. De er alle yderst læseværdige og anbefales dem, der endnu har en oplevelse tilgode.